Jeg er blevet bidt af idéen om at kunne tage bedre billeder, så efter lang tids intensiv research erhvervede jeg mig for nyligt et digitalt spejlreflekskamera. Og det er rigtigt sjovt at lege med, selvom jeg stadig ikke er specielt god til at tage gode billeder med det. Men det giver nogle muligheder - bedre høj-ISO egenskaber samt mulighed for at tage billeder med lav skarphedsdybde - som man ikke har med almindelige kompakt-kameraer.

En anden konsekvens er, at man kan skifte objektiver på sådant et kamera, og da det ville synd ikke at komme videre end den moderat gode "kit lens" der følger med kameraet, er der basis på at bruge en masse penge på nye objektiver. :-) Det der står højst på min umiddelbare ønskeseddel er Canon's "50mm f/1.8 II" objektiv, som pga. af den potentielt store blændeåbning skulle være godt til portrætter og til indendørsfotos taget i dårligt lys. Det er også det billigste Canon objektiv der findes, hvilket ikke skader.

Her er et par ubehjælpsomme eksempler: :-)

Onsdag 1. november 2006 - Copenhagen Irish Festival

Copenhagen Irish Festival nærmer sig med hastige skridt, faktisk starter det i morgen. Jeg har bestilt billet til koncerten på fredag, som bl.a. har gruppen At First Light på programmet - det glæder jeg mig meget til. Ellers er planen primært at hænge ud i festivalcaféen, hvor der også plejer at være en fantastisk stemning, gode sessions, og ikke mindst Guinness til fornuftige priser. :-)

Mandag 28. august 2006 - Tværfløjter en masse!

Jeg besøgte Jeroen i torsdags for lidt fælles beundring af nye instrumenter (mine delrin-fløjter og hans nye Aebi 6-key), nogle tunes og et par øl. Det var en hyggelig aften, og vi fik også taget et par billeder af vores fælles samling:

Et bord med fløjter:
- Eamonn Cotter 6 key D
- Olwell bamboo Eb
- Olwell bamboo F
- Olwell bamboo D
- Gilles Lehart Bb
- Dave Copley D
- Tom Aebi 6 key Rudall D
- Jon C delrin Rudall D
- Paddy Ward delrin D

Et bord med fløjter II

To nørder

Torsdag 24. august 2006 - Tværfløjter

Jeg har nu haft de to nye fløjter et stykke tid, og er stadig meget begejstret for dem begge. Men hvis jeg skulle pege på en favorit, tror jeg det måtte være Jon C fløjten da den har en lidt mere interessant og kompleks lyd. Paddy Ward fløjten er også virkelig nem at spille på, ikke mindst er det meget nemt at spille højt på den, men lyden er måske lidt mere flad.

Jon C delrin R&R (øverst), Paddy Ward delrin Hawkes (nederst)

Tirsdag 4. juli 2006 - Jon C tværfløjte

Pludselig går det stærkt, og i går ankom tværfløjten fra Jon Cornia så, da toldvæsenet denne gang ikke syntes de behøvede at have den liggende i flere uger.

Som man kan se på billedet fra et tidligere indlæg, er det en fancy fløjte med imiterede elfenbensringe. Hvad man ikke kan se, er at den delrin der er brugt er helt anderledes end på Paddy Ward-fløjten. På Jon C-fløjten er det ikke spor glat eller poleret, og virker faktisk lidt gummiagtigt. Jeg havde begge fløjter fremme i går til en sammenligning, og både Tine og jeg synes at Ward'en er lavet af det pæneste materiale. Men, det er ikke noget alvorligt problem, og det lidt ru og ubehandlede look er også sejt.

Da jeg først spillede på Jon C'en tænkte jeg "mand, det er den nemmeste og kraftigste - og BEDSTE - tværfløjte jeg nogensinde har prøvet!". Tonerne væltede bare ud af den, lyden var dejlig mørk og kompleks, jeg kunne spille begge oktaver uden problemer, og jeg brugte stort set ikke noget luft, selv når jeg spillede kraftigt til. Senere viste det sig dog, at meget afhang af en meget præcis embouchure, for efterhånden fik jeg sværere og sværere ved at genskabe de fantastisk resultater fra første forsøg. Og da jeg skiftede mellem Ward-fløjten og Jon C'en, syntes jeg faktisk at Ward'en var endnu nemmere at spille på, med en endnu kraftigere lyd... Jeg havde også min elskede Copley fløjte med i sammenligningen og til min store overraskelse kunne jeg få en bedre og stærkere tone på begge de nye delrin-fløjter, end jeg kunne på min gamle Copley.

Men det var jo bare første lille forsøg på en sammenligning, og der er ingen tvivl om at begge fløjter er rigtig, rigtig seje og passer mig meget bedre end min gamle Seery. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle skille mig af med nogen af de to (som jeg oprindeligt havde tænkt mig), så jeg må nok hellere beholde dem begge indtil videre. :-)

Og sammenlignet med den anden Jon C fløjte jeg har prøvet, hans 'roving cocobolo hybrid flute', kan jeg meget bedre lide min egen R&R. Heldigvis, da. :-)

Mandag 3. juli 2006 - Paddy Ward tværfløjte

Min nye Paddy Ward fløjte ankom i sidste uge, efter at toldvæsenet havde gjort deres bedste for at vride den sidste mulige krone ud af mit indkøb (hvilket bl.a. indebar at pakken lå hos dem i to uger).

Men nok om det, for hvordan er fløjten? Første indtryk - det er en rigtig fed fløjte, meget bedre end Seery'en. 2. oktav kræver en noget mere fokuseret embouchure end min meget lette-at-spille-på Copley fløjte, men efter et par dage begynder det at hjælpe. Den kræver ikke meget luft, hvilket for mig er en god ting. Tonen er lidt mere kompleks end min Copley - jeg kan ikke få Ward fløjten til at spille så ren og klar en tone som jeg kan med min Copley. Tonen på Ward'en er kraftig dog, og jeg kan få mere volumen ud af den uden den store indsats end på nogle af de andre fløjter jeg har prøvet.

Hvad angår udseende, adskiller den sig fra Seery'en ved at delrin-materialet er noget mere poleret på Ward'en. På 30 cms afstand eller mere ligner den på en prik en vel-olieret blackwood fløjte, og kun når man kommer tættere på kan man se på de manglende linier i overfladen, at det ikke er træ. Den har sølvringe og en sølv-tuning slide, og hovedet er kun 'partially lined', hvilket vil sige at metallet fra sliden ikke dækker hele indersiden af hoved-sektionen. Fløjten er lidt lettere end de træfløjter jeg har set, så den føles ikke nær så robust som en rigtig træfløjte, og det får den måske til at virke lidt ekstra plastik-agtig. Den virker nu ikke specielt tyndvægget, og da Seery'en er lige så tung som en træfløjte, ved jeg ikke hvad det er der gør Ward'en lettere.

Men den lyder super og er sjov at spille på. Jeg kan ikke vente til jeg får min Jon C fløjte, så jeg kan finde ud af, om den er endnu bedre!

Jeg har iøvrigt den anden dag fået solgt min Seery-fløjte, men overraskende nok har jeg ikke fundet nogen købere af mine O'Riordan low whistles. Godt nok har jeg sat prisen lidt højt (men intet vildt), men det er jo også de mest eftertragtede whistles der findes. Men vi får se... Jeg har haft to potentielle købere som begge har trukket sig igen, men måske der kommer en tredie.

Onsdag 21. juni 2006 - Tværfløjter III

Jeg fik en mail fra Jon C. i dag, og det ser ud til at han stort set er færdig med min tværfløjte. Og den ser da lækker ud:

Fake blackwood and fake ivory!

Han skriver at han vil sende den i morgen, så den venter jeg også spændt på nu (Patrick Jones sendte nemlig min Ward fløjte i sidste uge).

Torsdag 8. juni 2006 - Tværfløjter II

Som jeg skrev sidst, havde jeg fået at vide af Paddy Ward at han ikke længere lavede delrin-fløjter. Og baseret på det, endte jeg som sagt med at bestille et fløjte fra Jon C. istedet. Men siden er der sket noget: Paddy Ward skrev til mig igen, og sagde at han mente Patrick Jones som står for webstedet The Irish Flute Store muligvis havde en brugt delrin-fløjte til salg. Jeg kunne ikke finde nogen omtale af det på hjemmesiden, så jeg skrev til Patrick og spurgte. Første svar var negativt, men et par dage senere skrev han tilbage, at han havde en Ward D fløjte på vej, og den kunne jeg godt købe!

Så nu var gode råd dyre, for jeg havde jo allerede bestilt et instrument hos Jon C., men jeg endte med at sige ja til Ward-fløjten også. Mit håb er at en af de to fløjter passer mig markant bedre end den anden, og at jeg derfor kan sælge den ene af dem igen inden længe. Samtidig vil jeg også sælge min Seery-fløjte - så mange delrin-fløjter har jeg jo heller ikke brug for - og mit O'Riordan D/Eb low whistle set. Mine forhåbninger er, at jeg altså ikke kommer til at tabe alt for mange penge på hele denne handel. :-)

Mandag 29. maj 2006 - Sommerferie og tværfløjter!

Til hverdag står mit irske musik lidt i baggrunden, og når jeg spiller musik ender det oftest med at være klaver, da det er noget lettere tilgængeligt for mig (det er meget nemmere at sætte sig og spille noget som lyder pænt) og da resten af familien nok bedre kan lide mit repertoire på klaveret end på fløjte.

Men alligevel har jeg fået lidt mere lyst til at spille tværfløjte her på det sidste, og det skyldes nok at vi planlagt at rejse til Irland på sommerferie, hvilket virker kraftigt inspirerende. Formaliteterne ved rejsen er stort set ordnet; vi har bestilt fly, bil og overnatning. Vores primære opholdssted bliver et hus/hytte i det østlige Co. Mayo, hvorfra der er mulighed for dagture til bl.a. Co. Galway. Så det bliver forhåbentlig sjovt! Det er i hvert fald første gang vi skal have begge ungerne med til udlandet, så alene det bliver spændende.

Men nu vil jeg så gerne have en tværfløjte jeg kan slæbe med på rejsen, og jeg er ikke meget for at udsætte min elskede Copley-træfløjte for det. Jeg har en kunststof-tværfløjte (en Seery lavet af delrin), men den er ærligt talt ikke så god som Copley'en, så jeg gider den ikke. Så jeg må have en ny, og i forhold til dengang jeg købte Seery'en er der kommet nogle nye fløjtebyggere til: Dels er der Paddy Ward, hvis fløjter er blevet meget højt rost. Desværre for mig har jeg for nyligt hørt fra ham, at han ikke længere tager imod ordrer på delrin-fløjter, men kun på træfløjter, og det kan jeg jo ikke bruge til noget. Terry McGee i Australien er en anden mulighed: Han er efterhånden en af branchens grand old men, men desværre er hans instrumenter efterhånden blevet så dyre (omkring $1200 for en keyless delrin-fløjte) at han er ude af betragtning.

Og endelig er der så Jon Cornia ("Jon C." på Chiff & Fipple message-board'et), som er en ret ny instrumentbygger, men som bliver meget rost. Jeg har faktisk prøvet en af hans fløjter, en cocobolo-træfløjte som Jeroen havde lånt, og den var egentlig udemærket, uden at være helt så god som min Copley. Men Jon laver forskellige modeller, og bruger også delrin, og endelig er hans instrumenter ret billige ($450). Så jeg har skrevet til ham og bestilt en! Detaljerne er ikke helt fastlagt endnu, omend jeg har bedt om en Rudall & Rose model, med en klassisk oval, snarere end en moderne afrundet-rektangel formet embouchure. Ventetiden skulle være ret kort, så forhåbentlig kan jeg have den inden Irlands-turen (hvilket jo var hele idéen med den).

Tirsdag 25. april 2006 - Mere "Ægypten"

I søndags blev fjerde afsnit i BBC's Ægypten-serie vist på DR. Det var det andet og sidste afsnit der omhandlede Belzoni, og det var sjovt at lære noget om en mand, som indtil nu bare har været et navn man en gang imellem er stødt på i de forskellige ægyptologi-bøger. Selvom BBC fik præsenteret manden som en rigtig helt, og selvom dækningen af hans bedrifter til tider kunne virke lidt forjaget, var det et par gode og interessante afsnit. Vi fik fulgt ham i hans første besøg i Luxor, hans efterfølgende opdagelser ved Abu Simbel, og til sidst hans udgravninger i Kongernes Dal, hvor ikke mindst opdagelsen af Seti I's grav var et højdepunkt.

En sjov ting er, hvor anderledes Ægypten tydeligvis var i starten af det 19. århundrede, sammenlignet med på Carters tid 100 år senere: På Belzonis tid var landet styret af Muhammad Ali, en officer (muligvis fra Albanien) der havde overtaget magten i landet efter Mamelukkerne, efter en kaotisk tid hvor både ottomanske og franske styrker havde været i landet. Englænderne og franskmændene havde diplomatiske kontakter i landet (konsuler), men samtidig var meget af landet lovløst (og/eller direkte uciviliseret), få hvide mænd havde nogensinde været så langt sydpå som Aswan, og det var helt almindeligt at europæere bare satte deres navn på de forskellige antikviteter, og dermed havde ret til at tage dem. Arkæologi som videnskab var stadig i sin tidlige barndom, og for de fleste bestod ægyptologi bare i at score nogle værdifulde genstande, uden hensyn til hvad det egentlig var, eller hvor det var fra.

Så det kan ikke undre at Belzonis metoder kan virke lidt hårdhændede, for ikke at sige barbariske i dag - men han gjorde på den anden side mange imponerende opdagelser i Ægypten i den korte årrække han var der (han kom til Ægypten i 1815, og døde i 1823). Her er artiklen om ham på Wikipedia.

De sidste to afsnit i BBC-serien vil omhandle det franske felttog i landet, og ikke mindst Champollion og hele bøvlet med at tyde hieroglyfferne. Og det skal jo nok blive spændende. :-)

Tirsdag 4. april 2006 - "Wonderful things..."

I søndags havde DR premiere på en serie om Ægypten, ikke overraskende kaldet "Ægypten". :-) Det er en BBC produktion fra 2005 i seks afsnit, en slags "drama-dokumentar", og første afsnit handlede om Carter og opdagelsen af Tutankhamons grav i 1922. Den historie blev dog ikke gjort færdig, så som minimum må næste afsnit også handle om Carter. Men de andre afsnit skulle også dække andre perioder i ægyptologiens historie, inklusive personer som Belzoni og Champollion.

Om første afsnit var helt sobert og faktuelt korrekt ved jeg ærligt talt ikke, men der var ikke nogen voldsomme fejl der sprang i øjnene, omend det var åbenlyst at der undertiden blev sprunget meget i tid, uden nogen forklaring. Faktisk gav udsendelsen mig lyst til at finde nogle af mine bøger om emnet frem igen, så det er jo altid positivt.

Udsendelsen sendes på DR1, søndag kl. 20.


Tirsdag 4. april 2006 - Nye CD'er

På Tims anbefaling er det blevet til et par nye CD'er på det sidste. Dels Slan Le Loch Eirne med Gary Hastings og Seamus Quinn, en dejlig violin/fløjte CD med forskellige akkompagnement (inkl. klaver), og dels Happy To Meet Sorry To Part med P.J. Crotty, Carol Cullinan og James Cullinan, en anden violin/fløjte/klaver indspilning. En tredie CD som jeg længe har været på udkig efter, nemlig fløjteklassikeren "Traditional Irish Music" med Paddy Carty, er det også blevet til.

Mit første indtryk af alle tre er meget positivt. Især "Slan Le Loch Eirne" har jeg lyttet en del til, og den er rigtigt god. Gode tunes, præsenteret på en rolig og nede-på-jorden (men aligevel virtuos) måde.

Vi er også blevet begavet med en dansk CD, nemlig Haugaard & Høirups "Lys", som Frederik havde købt til os. Og det er jo dansk folkemusik som ellers ikke lige er min stil. Men jeg må dog sige. at jeg finder "Lys" meget nemmere at lytte til end dansk folk generelt: Hvor dansk folkemusik godt kan føles noget gumpetungt, er der masser af tempo, dynamik og sprudlende entusiasme over "Lys".


Torsdag 16. marts 2006 - St. Patrick's Day er lige om hjørnet!

Lad mig, for at starte et sted, minde om at det i morgen er d. 17. marts og derfor St. Patrick's Day! Personligt har jeg tænkt mig at markere dagen med at tage en tur på Bartof Café, hvor folkemusik-bandet Flax in Bloom spiller. God musik og en pint Guinness eller to vil lige være sagen for mig. :-)


Torsdag 16. marts 2006 - Meta-artikel

Det startede med en brætspils-blog, hvori jeg kunne skrive løst og fast om hvad jeg spillede, købte, osv. af brætspil. For nyligt blev jeg så grebet af computerspillet Morrowind, og da jeg ikke syntes jeg ville spamme min brætspils-blog med at skrive om det dér, lavede jeg en computerspils-blog parallelt med brætspils-bloggen. Så langt, så godt, men jeg har hele tiden haft en idé om at jeg burde have et sted, hvor jeg kunne skrive om ting, som ikke nødvendigvis var spil-relaterede. Mine andre interesser for eksempel; irsk folkemusik, det gamle Ægypten, og i det hele taget hvad der ellers falder mig ind at skrive om.

Så derfor denne "generelle blog", som jeg glæder mig til at skrive til!